skip to Main Content

Videnskabelig og effektiv stressindsats

Åben og Rolig er en videnskabeligt udviklet metode og tilgang til forebyggelse og behandling af stress.

Åben og Rolig er oprindeligt udviklet til offentlige klinikker med inklusion af brede borgergrupper, og hvert år hjælpes mange tusinde mennesker til bedre mental sundhed og mindre stress gennem Åben og Rolig-kurser udbudt af deres kommune.

Indsatsen er også udviklet i forskellige formater tilpasset målgrupper hos bl.a. forsikringsselskaber, fagforeninger og på uddannelsesinstitutioner.

Åben og Rolig er anvendt, evalueret og udviklet videnskabeligt igennem 10 år.

“Jeg har mærket efter, særligt følelsesmæssigt, hvad jeg har brug for. Og givet mig selv flere pauser, når man har behov for det, i stedet for bare at blive ved, fordi man føler at man skal. Mange af mine frustrationer er stoppet, fx når man ikke kan sove, eller ikke kan nå noget”

“Jeg har prøvet at skabe mere ro for mig selv i hverdagen og anerkendt mine egne følelser. Tak for at have været så søde og også åbne, fordi det er virkelig rart at vide, at man ikke er den eneste der går og føler og tænker sådan. For det kan man virkelig godt tro, så her går det op for en, at det er man slet ikke”

“Jeg er begyndt at lytte mere til mig selv, at mine tanker og mine følelser også har betydning. Der har været så meget åbenhed, og rummet har været trygt, så man har kunnet dele svære ting. Så man kan se, at man ikke er alene om tingene”

”Når jeg møder op, så ved jeg at der er nogle andre, der har de samme følelser, og jeg ikke er alene om det”

”Folk har delt hvad der har hjulpet dem. Har givet det videre til hinanden”

”Jeg har lært meget igennem kurset. Det er jeg meget taknemmelig for. Der har været plads til at jeg kunne åbne op”

”Jeg har udviklet mig meget. Og jeg har oplevet en forskel i min adfærd. Jeg ved hvordan jeg skal håndtere stressede situationer nu, og det er jeg meget taknemmelig for. Fordi før da gik jeg bare i panik når det skete og så vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre med det. Men nu har jeg strategier og værktøjer som kan hjælpe mig”

”Jeg vil gerne takke mig selv for at have lyttet til, at jeg havde brug for hjælp eller sådan brug for en eller anden ændring. Og så sådan selv at have taget ansvar for at få det gjort og have været her, gøre noget ved det. Det er jeg glad for at have gjort”

“Før havde jeg meget uro og jeg havde nogle ting, som var meget svære – og nu føler jeg, at min uro, den er der ikke længere, og jeg har øvelser der kan hjælpe mig, hvis den kommer”

”Jeg er meget glad for de øvelser jeg har fået, de har hjulpet mig meget. Jeg har været meget glad for kurset. Det har gavnet min hverdag”

Personlige fortællinger

VEJE GENNEM STRESS

Julie havde fuld gang i karrieren, men overhørte også i mange måneder sin krops signaler om, at presset var for stort.

Gennem Åben og Rolig fandt hun veje til at få ro og balance i sit liv igen, og 6 år efter bruger Julie stadig de værktøjer, hun fik erfaring med fra forløbet.

Viden om

KURSET KORT FORTALT

Åben og Rolig-kurser består både af individuelle psykologsamtaler og sessioner i gruppe.

Du får viden om stress og strategier til at håndtere og forebygge stress i hverdagen.

Ud fra et helhedsorienteret syn på mental sundhed arbejdes der med temaerne Kroppen, Tanker og følelser samt Samvær og relationer.

Meditation er et at de primære værktøjer til at undersøge strategierne, men det er ikke en forudsætning, at man har erfaring med meditation for at deltage.

Se videoen og bliv klogere på, hvordan stress kan forstås

Viden om

HVAD ER STRESS EGENTLIG?

Mennesker kan blive udfordret af mange årsager – og et menneskeliv kan rumme mange forskellige belastninger og udfordringer.

Det kan være, at du føler udtalt træthed, har svært ved at sove, konstant har tanker i hovedet eller hurtigt bliver irriteret.

Det kan også være, at du er i arbejde og synes, at tingene hober sig op

Eller du er sygemeldt eller ledig og har brug for hjælp til at komme igennem stressoplevelsen.

Uanset om din oplevelse af stress er arbejdsrelateret eller skyldes mere private årsager, kan du deltage i Åben og Rolig.

Inspiration

ET MØDE MED ANDRE I LIGNENDE SITUATIONER

At være del af en gruppe beskrives af mange tidligere deltagere som en styrke.

Selvom stress kan være forbundet med mange forskellige typer af belastninger, oplever mange mennesker at kunne genkende sig selv i andres erfaringer med stress – og veje igennem.

Nogle gange kan det give store personlige forståelser at høre fra andre, der er et andet sted i et stressforløb – eller står i kontrast til det, man selv oplever. For kontraster kan sætte ens oplevelser i et andet perspektiv.

Den bedste inspiration og konkrete tips kommer ofte fra ligesindede – fremfor alene fra en ekspert.

Viden om

KAN JEG DELTAGE?

Åben og Rolig-kurser udbydes i forskellige kommuner i Danmark, og udbydes derudover i samarbejde med forskellige forsikringsselskaber og fagforeninger

Kommuner

Åben og Rolig for voksne over 18 år udbydes i forskellige kommuner i Danmark.

Tag kontakt til din kommune, eller se her listen over, hvilke kommuner der udbyder forløbet.

Forsikringsselskaber og fagforeninger

Åben og Rolig for voksne over 18 år udbydes i samarbejde med forskellige forsikringsselskaber og fagforeninger.

Tag kontakt til dit forsikringsselskab eller fagforening og hør nærmere.

Åben og Rolig for Unge

Åben og Rolig for Unge henvender sig til 16-25-årige og udbydes i en række kommuner og uddannelsesinstitutioner.

Siden åbenogrolig.dk er til dig som deltager eller kommende deltager på et Åben og Rolig-kursus.

Her kan du finde kontaktoplysninger på de kommuner, der udbyder kurset, få viden om drop-in sessioner og læse mere om meditation og metoden.

Inspiration

VIDEN OG
RESSOURCER

Find her viden om og ressoucer til at sænke stress og fremme den mentale sundhed.

Lyt til en meditation

Du kan finde gratis guidede meditationer i app Åben og Rolig, som kan downloades i både Apple og Google Play.

Du kan anvende de guidede meditationer som understøttelse til et Åben og Rolig-forløb, og meditationerne er inddelt efter temaerne i Åben og Rolig-metoden.

Meditationerne kan også anvendes, hvis du ikke oplever stress, men ønsker at prøve denne type meditation.

Åben og Rolig Online

Åben og Rolig Online rummer videoer, meditationer og værktøjer til håndtering og forebyggelse af stress.

For at få adgang til kurset, skal du bruge en licensnøgle.

Smut Ud!

Naturen kan være en kilde til øget mental sundhed og stressreduktion.

Men hvordan kan vi bringe mere arbejde udenfor til gavn for både det mentale og fysiske velbefindende på arbejdspladsen?

Dét er det centrale spørgsmål i forskningsprojektet Smut Ud! – Lad arbejdslivet gro i det fri.

Få her ideer til at bringe kontoret ud i naturen, så møder, tanker og fokus kan få en plads ude i naturen.

Inspiration

LOG-IN FOR INSTRUKTØRER

Instruktørnetværket er et forum for psykologer, der arbejder med Åben og Rolig-metoden i praksis.

Nuværende og tidligere samarbejdspartnere

Fonden Mental Sundhed v. Implementeringsenheden ApS
CVR: 41799366

Høffdingsvej 22, 1. sal
2500 Valby

info@fondenmentalsundhed.dk

Back To Top