Privatlivspolitik

PRIVATLIVSPOLITIK

Fonden Mental Sundhed (CVR-nr. 41516178) er dataansvarlig for de personoplysninger, vi behandler om dig, medmindre andet fremgår af den konkrete behandling eller af den information, du modtager i forbindelse med et bestemt projekt, forløb eller samarbejde. 

Vi tager din databeskyttelse alvorligt. Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan vi behandler personoplysninger, til hvilke formål, på hvilke retsgrundlag, hvor længe vi opbevarer oplysningerne, hvem oplysningerne kan deles med, og hvilke rettigheder du har. 

 

Hvis du ønsker at kontakte os om vores behandling af dine personoplysninger, kan du gøre det på: 

Høffdingsvej 22, 1 sal
2500 Valby
info@fondenmentalsundhed.dk

 

1. Behandling af personoplysninger

Personoplysninger er alle oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig. Det kan fx være navn, kontaktoplysninger, oplysninger om deltagelse i et forløb, spørgeskemabesvarelser, tekniske oplysninger fra en hjemmeside, en app eller et IT-system samt oplysninger, der i visse tilfælde kan vedrøre mental sundhed, trivsel, stress, symptomer, funktionsniveau eller andre helbredsrelaterede forhold. 

Vi behandler kun personoplysninger, når vi har et sagligt formål og et gyldigt retsgrundlag. Vi behandler kun de oplysninger, der er nødvendige for det konkrete formål, og vi opbevarer dem ikke længere end nødvendigt eller længere end det, vi er retligt forpligtede til. 

Vi har truffet passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte dine personoplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse og uautoriseret adgang. 

 

2. Hjemmesidebesøgende, cookies og lignende teknologier

Når du besøger vores hjemmeside, behandler vi visse tekniske oplysninger om dit besøg, herunder oplysninger om browser, enhed, tidspunkt for besøget, skærmopløsning samt anvendelse af hjemmesidens funktioner.
 
Vi anvender teknisk nødvendige cookies og lignende teknologier for at sikre hjemmesidens funktionalitet og sikkerhed. Teknisk nødvendige cookies kræver ikke samtykke efter gældende regler om cookies. Dette omfatter blandt andet WordPress-funktioner og Google reCAPTCHA, som anvendes til at beskytte vores formularer mod spam og misbrug. Vi anvender derudover visse funktionelle teknologier til at optimere brugeroplevelsen, herunder tilpasning til skærmopløsning.
 
Hjemmesiden indeholder også indlejret tredjepartsindhold og integrationer, herunder Vimeo-videoer, Mailchimp-nyhedsbrevsløsning samt sociale medieintegrationer. Når sådant indhold aktiveres eller benyttes, kan de pågældende leverandører modtage oplysninger om dit besøg og i visse tilfælde behandle oplysninger til egne formål.
 
Hjemmesiden anvender Google Analytics til statistik, analyse og teknisk optimering af hjemmesiden. Google Analytics placerer cookies på din enhed og aktiveres kun efter dit samtykke. Ved brug af Google Analytics kan oplysninger om din brug af hjemmesiden behandles af Google. Hvis personoplysninger overføres til lande uden for EU/EØS, sker dette på grundlag af EU-Kommissionens tilstrækkelighedsafgørelse for EU-U.S. Data Privacy Framework, når modtageren er certificeret under ordningen, eller på andet gyldigt overførselsgrundlag efter databeskyttelsesreglerne.
 
Yderligere oplysninger om de konkrete cookies, formål, udbydere og opbevaringsperioder findes i vores cookieoversigt, som er en intern oversigt over de cookies og teknologier, der anvendes, herunder deres formål, leverandører og opbevaringsperioder. Hvis du ønsker nærmere oplysninger om de anvendte cookies og teknologier, kan du kontakte os på info@fondenmentalsundhed.dk.
 
Du kan til enhver tid slette eller blokere cookies via indstillingerne i din browser. Vær opmærksom på, at visse funktioner på hjemmesiden herefter muligvis ikke fungerer korrekt.
 

3. Kontaktformularer, henvendelser og øvrig kommunikation


Når du kontakter os via e-mail, hjemmeside, telefon eller andre kommunikationskanaler, behandler vi de oplysninger, du giver os. Det kan fx være navn, e-mailadresse, telefonnummer, titel, organisation, indholdet af din henvendelse og øvrige oplysninger, du selv vælger at sende til os.
 

Formålet er at kunne besvare din henvendelse, yde relevant information, håndtere samarbejde, hjælpe med support eller følge op på en konkret forespørgsel. Retsgrundlaget er vores legitime interesse i at kunne kommunikere med dig og håndtere din henvendelse, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra f. Hvis henvendelsen vedrører en aftale eller mulig aftale, kan retsgrundlaget også være opfyldelse af aftale eller forberedelse af aftale, jf. artikel 6, stk. 1, litra b. 

Hvis din henvendelse indeholder følsomme oplysninger, fx oplysninger om helbred eller mental sundhed, behandler vi kun sådanne oplysninger, hvis det er nødvendigt, og hvis der foreligger et gyldigt retsgrundlag efter databeskyttelsesforordningen artikel 9, fx dit udtrykkelige samtykke, eller hvis behandlingen er nødvendig for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav. Oplysninger fra henvendelser slettes løbende, når de ikke længere er nødvendige for formålet. 

4. Leverandører, kunder, samarbejdspartnere og kontaktpersoner 

Når du er leverandør, kunde, kontaktperson hos en kunde eller samarbejdspartner hos os, kan vi behandle følgende oplysninger om dig:

  • navn
  • e-mailadresse
  • telefonnummer
  • titel og organisation
  • virksomhedsnavn
  • adresse og faktureringsoplysninger, hvis relevant
  • aftale- og korrespondanceoplysninger
  • oplysninger om leveret service eller samarbejde
  • underskrift
  • eventuelt foto, hvis der er et særskilt formål og et gyldigt grundlag herfor 

Formålet med behandlingen er: 

  • at administrere vores samarbejde med dig eller den organisation, du repræsenterer
  • at indgå, opfylde og dokumentere aftaler
  • at håndtere køb, ydelser, fakturering, betaling og/eller bogføring
  • at kommunikere med dig om samarbejdet
  • at overholde retlige forpligtelser 

Retsgrundlaget for behandlingen er: 

  • opfyldelse af aftale eller forberedelse af aftale, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra b
  • overholdelse af retlige forpligtelser, herunder bogføringsregler, jf. artikel 6, stk. 1, litra c
  • vores legitime interesse i at administrere samarbejdsrelationer, leverandørforhold og kontaktpersoner, jf. artikel 6, stk. 1, litra f
  • samtykke, jf. artikel 6, stk. 1, litra a, hvis vi i konkrete tilfælde anvender oplysninger på en måde, der kræver samtykke, fx visse former for brug af foto, citater eller udtalelser 

Vi opbevarer oplysningerne, så længe samarbejdsrelationen består, og derefter i det omfang det er nødvendigt for dokumentation, bogføring, håndtering af eventuelle krav eller overholdelse af lovgivning. Regnskabsmateriale opbevares efter bogføringslovens regler. 

 

5. Rekruttering og uopfordrede ansøgninger 

 

Når du sender en uopfordret ansøgning eller søger et stillingsopslag, behandler vi de personoplysninger, som fremgår af din ansøgning, dit CV og eventuelle bilag. Det kan fx være navn, kontaktoplysninger, uddannelse, erhvervserfaring, kvalifikationer, referencer, foto og øvrige oplysninger, du selv vælger at give os. 

Du bør ikke sende CPR-nummer, helbredsoplysninger, fagforeningsoplysninger eller andre følsomme oplysninger, medmindre det er nødvendigt for den konkrete rekrutteringsproces, eller vi særskilt har bedt om det. 

Formålet med behandlingen er at vurdere, om du er en kvalificeret kandidat til en ledig stilling hos os, og at gennemføre rekrutteringsprocessen. 

Retsgrundlaget er vores legitime interesse i at vurdere dine kvalifikationer og kompetencer i forhold til den opslåede stilling, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra f. Hvis vi indhenter referencer, sker det efter konkret orientering eller samtykke, afhængigt af situationen. Hvis vi ønsker at gemme din ansøgning med henblik på eventuel fremtidig ansættelse, sker det på baggrund af dit samtykke, jf. artikel 6, stk. 1, litra a. 

Ansøgning og bilag kan opbevares i op til 6 måneder efter rekrutteringsprocessens afslutning, hvorefter oplysningerne slettes, medmindre vi har et andet gyldigt grundlag for fortsat opbevaring. Hvis du giver samtykke til længere opbevaring, kan oplysningerne opbevares i den periode, samtykket omfatter. 

Ved uopfordrede ansøgninger behandler vi dine oplysninger for at vurdere, om der kan være mulighed for fremtidig ansættelse. Uopfordrede ansøgninger og bilag opbevares som udgangspunkt i maksimalt 6 måneder, medmindre der gives særskilt samtykke til længere opbevaring. 

 

6. Nyhedsbrev

 

Hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, behandler vi de oplysninger, der er nødvendige for at kunne sende nyhedsbrevet til dig. Det kan fx være navn, e-mailadresse, samtykkestatus, tidspunkt for tilmelding og eventuelle oplysninger om åbning og klik, hvis vi anvender statistik i forbindelse med nyhedsbrevet. Formålet er at sende dig nyheder og information om Fonden Mental Sundheds arbejde, aktiviteter, projekter og relevante faglige eller organisatoriske opdateringer.  Retsgrundlaget er dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra a. 

Vi kan anvende Mailchimp eller tilsvarende nyhedsbrevssystem til udsendelse og administration af nyhedsbreve. Hvis nyhedsbrevssystemet behandler oplysninger på vores vegne, sker det efter databehandleraftale med nyhedsbrevssystemet.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at benytte afmeldingslinket i nyhedsbrevet eller ved at kontakte os på info@fondenmentalsundhed.dk. 

Vi opbevarer oplysningerne, så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Dokumentation for samtykke kan opbevares i en periode efter afmelding, hvis det er nødvendigt for at kunne dokumentere, at nyhedsbrevet er sendt på lovligt grundlag. 

 

7. Deltagere og respondenter i Fondens aktiviteter, forløb, evalueringer og forskningsarbejde

Hvis du er blevet tilbudt muligheden for at deltage i et kursus eller projekt i et samarbejde med Fonden Mental Sundhed er følgende relevant for dig. Fonden Mental Sundhed er en dansk fond, som arbejder almennyttigt for at fremme mental sundhed. I Fonden Mental Sundhed bestræber vi os på, at deltagerne på vores kurser oplever høj kvalitet. Det gør vi ved at evaluere vores kurser og basere vores arbejde på forskning. Derfor ønsker vi at vide, hvordan du oplever kurset og eventuelle effekter på kort og lang sigt.

Formål: Formålene er at evaluere og forske i tiltag til at forebygge og behandle stress, samt herigennem at bidrage til at fremme evidensbaserede indsatser og tiltag, der kan fremme befolkningens eller særlige gruppers mentale sundhed og trivsel.

Fondens øverste formål er altid almennyttigt at virke til størst mulig gavn og glæde for befolkningen.

Metoder:Vi benytter os især af videnskabelige spørgeskemaer, som du kan udfylde online i en GDPR-godkendt, sikkerhedskrypteret portal. Nogle gange inviterer vi derudover til dybdegående interviews. På en samtykkeerklæring kan du give Fonden Mental Sundhed forskellige muligheder for at kontakte dig og for at behandle dine data.

Frivillighed: Dit samtykke er frivilligt. Du kan til enhver tid tilbagekalde din samtykkeerklæring. Hvorvidt du giver samtykke eller ej, påvirker ikke din mulighed for at deltage i vores projekter, medmindre en bestemt behandling er nødvendig for en konkret aktivitet, og dette er tydeligt oplyst til dig.

Dataansvarlig:Fonden Mental Sundhed har ansvar for indsamling af personoplysninger til de nævnte formål i Fondens egne aktiviteter og er altså dataansvarlig, medmindre andet er oplyst til dig.

Specifikation:  Data bliver kun tilgået af forskere, forskningsassistenter og evt. eksternt tilknyttede fagpersoner, som Fonden Mental Sundhed har givet specifik tilladelse hertil, fordi de er involveret i datahåndteringen, evalueringen eller forskningen for et projekt. Fonden Mental Sundhed kan kun give forskningssamarbejdspartnere, herunder danske universitetsbaserede forskningsgrupper eller andre relevante forsknings- og evalueringspartnere, adgang til data i forsknings- eller evalueringsøjemed, hvis der er et gyldigt grundlag og nødvendige aftaler herfor. 

Din sagsbehandler, arbejdsgiver eller andre uvedkommende får ikke adgang til dine personlige oplysninger fra vores evalueringer eller forskning. Dine oplysninger videresælges aldrig og bruges aldrig med kommercielt sigte. 

Resultater fra evaluering og forskning offentliggøres eller formidles altid kun på overordnet niveau (analyse af grupper af deltagere) eller i anonymiseret form, så enkeltpersoner ikke kan genkendes.

Dine rettigheder:Du kan til enhver tid anmode os om indsigt i, hvilke personoplysninger der er indsamlet og behandlet om dig, gøre indsigelse mod behandlingen, kræve berigtigelse, sletning eller blokering af personoplysninger, der er urigtige, vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lovgivningen.  

Du kan til enhver tid tilbagekalde din samtykkeerklæring ved at sende en mail til Fonden Mental Sundhed herom. Mailadressen er: info@fondenmentalsundhed.dk. Tilbagekaldelsen påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er foretaget før tilbagekaldelsen. Oplysninger, som allerede er anonymiseret eller indgår i færdiggjorte analyser, statistikker eller forskningsresultater, vil som udgangspunkt ikke kunne fjernes efterfølgende, men vi bruger ikke dine personoplysninger fremadrettet, medmindre vi har et andet gyldigt retsgrundlag for fortsat behandling.

Sletning og anonymisering: Hvis du tilbagekalder dit samtykke, kan vi slette de personoplysninger, der vedrører dit samtykke, hvis du ønsker det, og hvis sletning er mulig efter databeskyttelsesreglerne og anden relevant lovgivning. Alternativt kan vi anonymisere oplysningerne, hvis det er relevant og muligt. Ved anonymisering fjernes identificerende og potentielt identificerende kendetegn, så oplysningerne ikke længere kan henføres til dig som person. 

Hvis du ikke tilbagekalder samtykket, opbevares dine personhenførbare oplysninger som udgangspunkt i fem år, hvorefter de anonymiseres. Anonymiserede data kan opbevares i yderligere fem år, afhængigt af det konkrete projekt, hvorefter data slettes fuldstændigt. Hvis der gælder en anden frist i et konkret projekt, vil dette fremgå af den særskilte information, du modtager.

Kontakt: Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller ønsker at få indsigt i dine personoplysninger, er du velkommen til at kontakte Fonden Mental Sundhed på info@fondenmentalsundhed.dk.

Klageadgang: Du gøres opmærksom på, at du kan klage over databehandlingen til Datatilsynet via e-mail: dt@datatilsynet.dk. 

Hvis du deltager i et kursus, forløb, projekt, en evaluering eller et forskningsarbejde i samarbejde med Fonden Mental Sundhed, kan vi behandle personoplysninger om dig, hvis du giver samtykke til det. De oplysninger vi kan behandle, er kun de oplysninger og svar du selv giver. De kan omfatte: 

  • navn og alder  
  • spørgeskemabesvarelser
  • oplysninger fra interviews, hvis du særskilt deltager i et interview
  • CPR-nummer, hvis du udtrykkeligt har givet særskilt samtykke til, at det må anvendes til forskning baseret på registerudtræk fra danske registre
  • kontaktoplysninger, hvis du har givet samtykke til, at vi må kontakte dig om opfølgende spørgeskemaer, interviews eller praktiske forhold 

Nogle af disse oplysninger kan udgøre helbredsoplysninger eller andre følsomme personoplysninger efter databeskyttelsesforordningen artikel 9.  Formålet med behandlingen er: 

  • at gennemføre og administrere det konkrete forløb, kursus eller projekt
  • at indsamle og behandle spørgeskemabesvarelser
  • at evaluere og kvalitetssikre vores aktiviteter og forløb
  • at forske i tiltag til at forebygge og behandle stress og fremme mental sundhed
  • at bidrage til evidensbaserede indsatser, der kan fremme befolkningens eller særlige gruppers mentale sundhed og trivsel
  • at udarbejde evalueringsrapporter og forskningsresultater på samlet og anonymiseret niveau
  • at kontakte dig om opfølgende spørgeskemaer, interviews eller praktiske forhold, hvis du har givet samtykke til det 

Retsgrundlaget for behandlingen er som udgangspunkt dit frivillige og udtrykkelige samtykke, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra a, og artikel 9, stk. 2, litra a, når der behandles helbredsoplysninger eller andre følsomme personoplysninger. Hvis der i et konkret projekt anvendes et andet eller supplerende retsgrundlag, vil det fremgå af den særskilte information, du modtager i forbindelse med projektet. 

 

8. Brug af citater, feedback og udtalelser 

Hvis du giver særskilt samtykke til det, kan Fonden Mental Sundhed anvende citater, feedback og udtalelser fra dig i forbindelse med forskning, evaluering og formidling af vores arbejde, herunder på vores hjemmeside og i publikationer. Formålet er at formidle erfaringer, evalueringer og viden om vores aktiviteter og indsatser. 

Retsgrundlaget er dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra a. Hvis citatet eller udtalelsen indeholder oplysninger om helbred, mental sundhed eller andre følsomme oplysninger, er retsgrundlaget dit udtrykkelige samtykke, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 9, stk. 2, litra a. 

Vi bestræber os på at pseudonymisere materialet og afidentificere dig ved at fjerne eller ændre navn, alder og andre identificerende oplysninger. Ved kvalitative udtalelser kan fuldstændig anonymisering dog ikke altid garanteres, da vi ikke vil ændre budskabet i dine udtalelser. 

Du kan til enhver tid kontakte os på info@fondenmentalsundhed.dk og bede om at trække dit samtykke tilbage. Vi vil herefter stoppe den fremadrettede brug af udtalelsen og slette eller fjerne materialet, hvor dette er muligt. Allerede offentliggjort eller distribueret materiale kan dog ikke altid tilbagekaldes eller fjernes fuldstændigt. 

9. Billede-, lyd- og videomateriale 


Vi kan behandle billede-, lyd- og videomateriale i forbindelse med formidling, undervisning, evaluering, forskning, dokumentation eller markedsføring af vores arbejde.
Oplysningerne kan fx omfatte foto, videooptagelse, lydoptagelse, navn, titel, organisation og i særlige tilfælde oplysninger, der kan vedrøre helbred eller mental sundhed, hvis det fremgår af materialet.

Retsgrundlaget er som udgangspunkt samtykke, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra a. Hvis materialet indeholder følsomme oplysninger, er retsgrundlaget dit udtrykkelige samtykke, jf. artikel 9, stk. 2, litra a. I visse tilfælde kan behandlingen også ske for at opfylde en aftale, jf. artikel 6, stk. 1, litra b.

Oplysningerne slettes, hvis samtykket trækkes tilbage, når materialet ikke længere tjener det formål, det blev indsamlet til, eller hvis der rettidigt gøres indsigelse, og behandlingen ikke længere må fortsætte. Allerede offentliggjort eller distribueret materiale kan dog ikke altid fjernes fuldstændigt.

10. Sociale medier

Fonden Mental Sundhed kan anvende sociale medier, herunder Facebook, Instagram og LinkedIn, til kommunikation, formidling og kontakt med offentligheden.

Når du besøger eller interagerer med vores sider eller profiler på sociale medier, kan både Fonden Mental Sundhed og den relevante sociale medieplatform behandle personoplysninger om dig. Det kan fx være navn, profiloplysninger, kommentarer, beskeder, reaktioner, billeder, titel, organisation og øvrige oplysninger, du selv vælger at dele.

Formålet er at skabe kendskab til Fonden Mental Sundhed og vores aktiviteter, kommunikere med offentligheden og formidle viden om mental sundhed, forskning, evalueringer, kurser og indsatser. Retsgrundlaget kan være vores legitime interesse i kommunikation og formidling, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra f, eller dit samtykke, jf. artikel 6, stk. 1, litra a, hvis den konkrete behandling kræver samtykke.

I visse tilfælde kan Fonden Mental Sundhed og den sociale medieplatform være fælles dataansvarlige for dele af behandlingen, fx i forbindelse med statistik om brugen af vores sider eller profiler. De sociale medier behandler personoplysninger til egne formål. Vi har ikke indflydelse på denne behandling og henviser til de enkelte platformes privatlivspolitikker for information om, hvordan dine personoplysninger behandles.
Vi gennemgår løbende og mindst med passende mellemrum opslag og indhold på sociale medier med henblik på at vurdere, om oplysninger fortsat skal være offentligt tilgængelige.

 11. Appen Åben og Rolig

Denne del af privatlivspolitikken vedrører appen “Åben og Rolig” – en gratis app som rummer guidede meditationer. Afsnittet supplerer den øvrige privatlivspolitik og gælder for den behandling af personoplysninger, der sker i forbindelse med appens funktion, drift, vedligeholdelse og sikkerhed. 

Appen er udviklet med fokus på brugerens privatliv og dataminimering. Det betyder, at der kun behandles de oplysninger, der er nødvendige for appens funktion og drift. Afhængigt af den konkrete opsætning kan der behandles: 

  • bruger-ID
  • tekniske oplysninger såsom enhedstype, operativsystem, app-version og tekniske logoplysninger
  • oplysninger om fejl, nedbrud og appens stabilitet
  • oplysninger, der er nødvendige for sikkerhed og vedligeholdelse
  • login- eller adgangsoplysninger, fx e-mailadresse eller bruger-ID, hvis appen anvender login eller brugeridentifikation
  • oplysninger, der er nødvendige for at kunne levere den funktionalitet, brugeren anvender i appen 

Det afhænger af den konkrete opsætning, om tekniske oplysninger kan henføres til en bruger. I det omfang oplysningerne kan henføres til en identificeret eller identificerbar person, behandles de som personoplysninger. Formålet med behandlingen er: 

  • at stille appen til rådighed for brugerne
  • at sikre appens funktionalitet og stabilitet
  • at forebygge og rette tekniske fejl
  • at sikre drift, vedligeholdelse og sikkerhed
  • at administrere adgang, hvis appen anvender login eller brugeridentifikation
  • at forbedre appens tekniske funktionalitet 

Retsgrundlaget for behandlingen er: 

  • opfyldelse af aftale eller levering af den tjeneste, brugeren anmoder om, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra b 
  • vores legitime interesse i at drive, sikre og vedligeholde appen, jf. artikel 6, stk. 1, litra f
  • samtykke, jf. artikel 6, stk. 1, litra a, hvis der i appen anvendes funktioner eller teknologier, der kræver samtykke 

Brugeren kan afinstallere appen. Når appen afinstalleres, slettes oplysninger, der alene er gemt lokalt på brugerens enhed, i det omfang dette følger af enhedens og appens tekniske funktionalitet. 

Makeable ApS er tilknyttet appen Åben og Rolig. I det omfang Makeable ApS behandler personoplysninger til egne formål, er Makeable ApS selvstændig dataansvarlig for denne behandling. I det omfang Makeable ApS behandler personoplysninger på vegne af Fonden Mental Sundhed og efter vores instruks, skal behandlingen ske efter databehandleraftale. 

12. Kursusportaler og digitale læringsløsninger

Fonden Mental Sundhed kan anvende kursusportaler og digitale læringsløsninger, herunder løsninger til kurset Åben og Rolig Online eller Arbejdsliv (der kan tilgås både via smartphone som web-appen ”Åben og Rolig Kursus” eller på en webbrowser https://kursus.xn--benogrolig-05a.dk/), med henblik på at stille digitale kursusforløb, materialer og funktioner til rådighed for brugere. 

Vi kan i den forbindelse behandle: 

  • navn
  • e-mailadresse
  • organisation/kommune
  • telefonnummer
  • bruger-ID
  • password eller adgangsoplysninger
  • oplysninger om brugeradfærd i portalen
  • cookies og tekniske oplysninger
  • videooptagelser eller andet medieindhold, hvis dette indgår i løsningen 

Formålet er at stille kursusportalen til rådighed, administrere brugeradgang, levere indhold, sikre drift og udvikle løsningen. Retsgrundlaget kan være opfyldelse af aftale, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra b, vores legitime interesse i at drive og sikre løsningen, jf. artikel 6, stk. 1, litra f, eller samtykke, jf. artikel 6, stk. 1, litra a, hvis behandlingen kræver samtykke. 

Hvis Fonden Mental Sundhed behandler oplysninger på vegne af en anden dataansvarlig i forbindelse med en kursusportal, sker behandlingen efter databehandleraftale og instruks fra den dataansvarlige. Data slettes i henhold til den relevante aftale, databehandlerinstruks eller slettefrist for den konkrete løsning.  Vi anvender Auth0 til login, adgangsstyring og autentifikation, når portalen anvender login. Vi anvender AWS som hostingløsning, når det er nødvendigt for drift og vedligeholdelse. 

13. Psykologydelser 

Hvis du modtager psykologydelser eller lignende ydelser gennem Fonden Mental Sundhed, behandler vi de personoplysninger, der er nødvendige for at administrere og levere ydelsen. Dette kan omfatte navn, kontaktoplysninger samt andre relevante oplysninger i forbindelse med forløbet. 

Behandlingen sker på grundlag af aftale, samtykke eller andet relevant retsgrundlag. Oplysninger opbevares kun så længe, det er nødvendigt for formålet eller kræves efter gældende lovgivning. Hvor det er påkrævet, føres og opbevares journaloplysninger i overensstemmelse med gældende regler for psykologfaglig dokumentation. 

14. Medarbejdere, bestyrelse og interne administrative processer 

Fonden Mental Sundhed behandler personoplysninger om medarbejdere, tidligere medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer og andre interne tilknyttede personer i forbindelse med ansættelse, onboarding, løn, tidsregistrering, ferie, fravær, sygefravær, MUS, offboarding, bestyrelsesarbejde, GDPR-administration og øvrig intern administration. Oplysningerne kan fx omfatte navn, kontaktoplysninger, adresse, CPR-nummer, bankoplysninger, løn, ansættelsesoplysninger, titel, afdeling, initialer, fødselsdato, fraværsoplysninger, sygefravær, foto, underskrift, bestyrelsesoplysninger og oplysninger, der er nødvendige for at overholde retlige forpligtelser. 

Retsgrundlaget kan være opfyldelse af ansættelseskontrakt eller anden aftale, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra b, overholdelse af retlige forpligtelser, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, legitim interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra f, og i visse tilfælde samtykke, jf. artikel 6, stk. 1, litra a. Hvis der behandles følsomme oplysninger, kan retsgrundlaget bl.a. være retlige forpligtelser på arbejdsretligt område, jf. artikel 9, stk. 2, litra b, eller udtrykkeligt samtykke, jf. artikel 9, stk. 2, litra a, afhængigt af den konkrete behandling. 

Oplysninger slettes i overensstemmelse med Fondens sletteprocedurer og gældende lovgivning. Oplysninger, der er relevante for bogføring og regnskab, opbevares som udgangspunkt efter bogføringslovens regler. Personalemapper og øvrige ansættelsesrelaterede oplysninger slettes efter de relevante slettefrister, medmindre der er en aktuel sag eller et andet gyldigt grundlag for fortsat opbevaring.

15. Dataminimering, ajourføring og sikkerhed

Vi behandler kun de personoplysninger, der er nødvendige for de formål, oplysningerne er indsamlet til. Vi opbevarer kun personoplysninger så længe, det er nødvendigt for formålet, eller så længe vi er forpligtede til det efter lovgivningen. 

Når personoplysninger ikke længere er nødvendige, slettes eller anonymiseres de. Når det er relevant for formålet med behandlingen, bestræber vi os på at holde personoplysninger korrekte og opdaterede. Hvis du bliver opmærksom på, at de oplysninger, vi behandler om dig, er urigtige eller ikke længere aktuelle, kan du kontakte os, så vi kan vurdere, om oplysningerne skal rettes. 

Vi har truffet passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger. Det kan fx være adgangsstyring, individuelle brugerrettigheder, multifaktorautentifikation, passwordbeskyttelse, kryptering, logning, backup, kommunikationssikkerhed, kontroller, procedurer og retningslinjer.

16. Automatiske afgørelser og profilering

Der foretages ikke automatiske afgørelser eller profilering, der har retsvirkning eller tilsvarende væsentlig betydning for dig. Hvis dette ændrer sig i forbindelse med et konkret projekt, en konkret digital løsning eller en konkret behandling, vil du modtage særskilt information om dette, inden behandlingen finder sted.

17. Databehandlere, leverandører og andre modtagere 

Fonden Mental Sundhed anvender eksterne leverandører og samarbejdspartnere til drift, administration, kommunikation, forskning, evaluering, hjemmeside, app, nyhedsbrev, spørgeskemaer, kursusportaler, regnskab, juridisk dokumentation og øvrige digitale løsninger. 

Når en leverandør behandler personoplysninger på vores vegne og efter vores instruks, er leverandøren databehandler for Fonden Mental Sundhed. I disse tilfælde indgår vi en databehandleraftale, der fastsætter, hvordan leverandøren må behandle oplysningerne, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal være på plads, og hvordan oplysningerne skal slettes eller tilbageleveres, når behandlingen ophører. 

Vi kan dele eller overlade personoplysninger til relevante kategorier af modtagere, herunder IT- og systemleverandører, mail- og dokumenthåndteringssystemer, spørgeskema- og evalueringsplatforme, nyhedsbrevssystemer, hjemmeside- og cookie-/samtykkeløsninger, analyse- og statistikværktøjer, sociale medier, app- og hosting-leverandører, video- og læringsplatforme, CRM- og SMS-systemer, bestyrelsesportal, bogførings-, løn- og regnskabsleverandører, banker, revisorer, forsikringsselskaber, offentlige myndigheder, professionelle rådgivere, eksterne konsulenter, fotografer og forskningssamarbejdspartnere. 

Databehandlere må ikke anvende personoplysninger til egne formål. De må kun behandle oplysningerne efter instruks fra Fonden Mental Sundhed, medmindre de er retligt forpligtede til andet. 

I nogle tilfælde kan en ekstern part være selvstændig dataansvarlig eller fælles dataansvarlig. Det kan fx være relevant ved banker, revisorer, offentlige myndigheder, forsikringsselskaber, sociale medier, visse analyse- og marketingtjenester, professionelle rådgivere, forskningssamarbejdspartnere eller andre parter, der selv fastlægger formål og hjælpemidler for deres behandling. 

Hvis du ønsker nærmere information om konkrete modtagere eller kategorier af modtagere i forbindelse med en behandling, der vedrører dig, kan du kontakte os på info@fondenmentalsundhed.dk. 

18. Overførsel af personoplysninger til tredjeland

Vi anvender i nogle tilfælde leverandører og digitale løsninger, som kan indebære overførsel af personoplysninger til lande uden for EU/EØS. Når dette sker, sikrer vi, at der foreligger et gyldigt overførselsgrundlag efter databeskyttelsesforordningen. Overførselsgrundlaget kan fx være en tilstrækkelighedsafgørelse fra EU-Kommissionen, herunder EU-U.S. Data Privacy Framework for amerikanske modtagere, der er certificeret under ordningen, eller EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser, bindende virksomhedsregler eller andre relevante garantier efter databeskyttelsesforordningen. 

Tredjelandsoverførsler kan blandt andet være relevante i forbindelse med IT-drift, mail- og dokumenthåndtering, analyse- og statistikværktøjer, nyhedsbrevssystemer, sociale medier, appdrift, hosting, loginløsninger, video- og læringsplatforme samt andre digitale leverandører. 

Du kan kontakte os på info@fondenmentalsundhed.dk, hvis du ønsker nærmere information om de konkrete overførselsgrundlag, der er relevante for behandlingen af dine personoplysninger. 

DINE RETTIGHEDER

Du har efter databeskyttelsesreglerne en række rettigheder. Du kan kontakte os, hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder. Du har som udgangspunkt ret til: 

  • at få indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig
  • at få urigtige oplysninger om dig rettet
  • at få slettet oplysninger om dig
  •  at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger
  • at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger
  •  at få udleveret dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, hvis betingelserne for dataportabilitet er opfyldt
  • at trække et samtykke tilbage, hvis behandlingen er baseret på samtykke 

Hvis du trækker et samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af den behandling, der er sket på baggrund af samtykket, før det blev trukket tilbage. 

Dine rettigheder kan i visse tilfælde være begrænsede efter databeskyttelsesreglerne eller anden lovgivning. Det kan fx være tilfældet, hvis vi er retligt forpligtede til at opbevare oplysninger, hvis oplysningerne indgår i dokumentation for retskrav, hvis behandlingen sker til forsknings- eller statistikformål under særlige betingelser, eller hvis oplysningerne er anonymiserede og derfor ikke længere kan henføres til dig. 

Når du henvender dig med en anmodning om at gøre brug af dine rettigheder, besvarer vi din henvendelse uden unødig forsinkelse og som udgangspunkt senest én måned efter modtagelsen. Hvis anmodningen er kompleks, eller hvis vi modtager mange anmodninger, kan fristen i særlige tilfælde forlænges efter reglerne i databeskyttelsesforordningen. Hvis vi ikke kan imødekomme din anmodning, får du en begrundelse. 

Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at kontakte os på: info@fondenmentalsundhed.dk

Hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på, har du ret til at indgive en klage til Datatilsynet.