Er du vores nye sekretariatsmanager?
Kan du holde styr på 10 psykologer? Kan du koordinere projekter og systematisere bilag? Vil du gerne være med til at afhjælpe stress for alle i Danmark?
Vi søger en medarbejder, som har lyst til at være en central del af vores erfarne team, som hver dag arbejder for at hæve niveauet af stressindsatser til unge og voksne i hele landet.
Du er pålidelig og stabil, og du nyder at arbejde systematisk – men du må også gerne kunne lide at holde en sommerfest eller sidde på vores tagterrasse og filosofere med os. Du skal være glad for at koordinere, systematisere og evt. automatisere administrative arbejdsgange – og skal turde sige, hvad du tænker. Vi lytter nemlig til hinanden.
Dine primære opgaver vil være at:
- Deltage i projektøkonomistyring
- Systematisere administrative arbejdsprocesser
- Have kontakt med underleverandører
- Stå for visse faktureringer og betalinger
- Regnskabsarbejde i samarbejde med vores bogholder, revisor og direktion
- Eventuelt deltage i dataindsamling og forskningssamarbejder
Stillingen er ved opstart 22-30 timer i ugen (3-4 dage/ugen).
Stillingen kan udvikles til fuld tid.
Vi leder først og fremmest efter en god kollega, som har lyst til at arbejde med den centrale administration i Fonden Mental Sundhed og som kan arbejde fleksibelt i vores tætte og dynamiske team. Måske har du været med til at opbygge et sekretariat, måske er du uddannet projektkoordinator med flair for økonomi og IT. Det kan også være, at du har erfaring fra fondsverdenen, en almennyttig organisation eller fra forskningsmiljøer, som vi også arbejder meget med.
- Erfaring med med koordinere projekter
- Erfaring med at styre projektøkonomi
- Dynamisk engagement
- Deltajeorientering, kvalitetsbevidsthed og proaktivitet
- En lyst til innovative miljøer og iværksætterånd
- IT-kundskaber og kan se IT-løsninger for dig
Vi er en erhvervsdrivende fond med et almennyttigt formål. Vi udspringer af et forskningscenter og er et fagligt stærkt og socialt tæt team af psykologer, forskere og studerende, som arbejder med stress og mental sundhed på et evidensbaseret grundlag.
Vi identificerer, udvikler og udbreder værktøjer, viden og storskala indsatser. Vores arbejde er anbefalet af Sundhedsstyrelsen. Vi vil hæve kvaliteten på stressområdet, og vi vil bidrage til at udjævne den sociale ulighed i mental sundhed. Vores arbejde gør hvert år en stor forskel for tusindvis af mennesker via kommuner, arbejdspladser og forsikringsselsskaber.
En ansøgning, et CV, kontaktoplysninger og evt. udvalgte anbefalinger bedes sendt til info@fondenmentalsundhed.dk senest d. 30. juli 2023.
Samtaler afholdes i uge 32-34 (august). Opstart hurtigst muligt herefter.
Ansættelsesstedet er:
Høffdingsvej 22
2500 Valby
Vi glæder os til at høre fra dig!
Nuværende og tidligere samarbejdspartnere
Fonden Mental Sundhed v. Implementeringsenheden ApS
CVR: 41799366
Høffdingsvej 22, 1. sal
2500 Valby